”så meget som man kan have i sin hat!” Jyske Lov, 1241.
Sanke omhandler det at søge og samle (ved at plukke, pille, optage) frugter, blomster o.lign. i skoven og naturen. Sanke er når man går ud i naturen for at samle råvarer til brug i hjemmet, ofte forstået ”over tid”, hvor der opbygges et vis forråd.
Reglerne for privat sankning i skov og uopdyrket natur er ens bortset fra, at i den private skov må man kun tage hvad der kan nås fra stier og veje. Mængden skal være begrænset, så der også er til de efterfølgende. Dvs. som hovedregel max. en bæreposefuld, hvilket jo passer meget godt med rumfanget af en god stor hat, som der står i jyske lov! Så muligt at gå på opdagelse i naturen….
Reglerne for, hvad man som privat person må indsamle i skoven, er de samme i både private og offentligt ejede skove. Men der er forskel på, hvor man må indsamle: Som hovedregel må man i offentligt ejede skove indsamle overalt i skoven, mens man i private skove kun må tage det med, du kan nå fra vej og sti. Generelt må man plukke, ikke grave op medmindre områdets ejer er indforstået. Fredede planter må dog aldrig graves op. Det er ikke kun skovens dyr, der kan samle bær og frugter i skovene. Alle andre kan også forsyne sig i naturens spisekammer. Og det er tilladt! Bær og frugt må i begrænset omfang til privat brug samles overalt i statens skove og naturområder ud fra samme tommelfingerregel: ca. en bæreposefuld / en hat. Nedenstående skema viser der normal tidspunkt for sankning af forskellige krydderrier, men kan varierer efter vejr.
Man må i begrænset omfang til privat brug gerne samle grene, kviste og løv, der ligger på skovbunden. Man må desuden klippe grene og kviste af løvtræer, der er over 10 m høje. Bemærk at det ikke gælder i privat ejede skove. Man må også gerne klippe grene af væltede træer - både løv og nål. Det gælder dog ikke i bevoksninger, hvor der laves pyntegrønt (gran o.lign. til julepynt). Her må man hverken indsamle eller klippe grene og kviste. I november og december bliver der ofte anvist særlig områder, hvorfra der let kan samles gran mv. fra skovbunden.
Man må i begrænset omfang gerne samle kogler, mos og lav til privat brug. Det svarer til ca. en bæreposefuld af hver (en hat). Hvis man vil samle brænde, kvas og lignende skal man have et såkaldt sankekort, som giver ret til at samle en vis mængde brænde i et bestemt område.
Reglerne for privat sankning i skov og uopdyrket natur er ens bortset fra, at i den private skov må man kun tage hvad der kan nås fra stier og veje. Mængden skal være begrænset, så der også er til de efterfølgende. Dvs. som hovedregel max. en bæreposefuld, hvilket jo passer meget godt med rumfanget af en god stor hat, som der står i jyske lov! Så muligt at gå på opdagelse i naturen….
Reglerne for, hvad man som privat person må indsamle i skoven, er de samme i både private og offentligt ejede skove. Men der er forskel på, hvor man må indsamle: Som hovedregel må man i offentligt ejede skove indsamle overalt i skoven, mens man i private skove kun må tage det med, du kan nå fra vej og sti. Generelt må man plukke, ikke grave op medmindre områdets ejer er indforstået. Fredede planter må dog aldrig graves op. Det er ikke kun skovens dyr, der kan samle bær og frugter i skovene. Alle andre kan også forsyne sig i naturens spisekammer. Og det er tilladt! Bær og frugt må i begrænset omfang til privat brug samles overalt i statens skove og naturområder ud fra samme tommelfingerregel: ca. en bæreposefuld / en hat. Nedenstående skema viser der normal tidspunkt for sankning af forskellige krydderrier, men kan varierer efter vejr.
Man må i begrænset omfang til privat brug gerne samle grene, kviste og løv, der ligger på skovbunden. Man må desuden klippe grene og kviste af løvtræer, der er over 10 m høje. Bemærk at det ikke gælder i privat ejede skove. Man må også gerne klippe grene af væltede træer - både løv og nål. Det gælder dog ikke i bevoksninger, hvor der laves pyntegrønt (gran o.lign. til julepynt). Her må man hverken indsamle eller klippe grene og kviste. I november og december bliver der ofte anvist særlig områder, hvorfra der let kan samles gran mv. fra skovbunden.
Man må i begrænset omfang gerne samle kogler, mos og lav til privat brug. Det svarer til ca. en bæreposefuld af hver (en hat). Hvis man vil samle brænde, kvas og lignende skal man have et såkaldt sankekort, som giver ret til at samle en vis mængde brænde i et bestemt område.
Man kan også sanke på havet. Der er ingen regler i forhold til at samle muslinger og krabber i havet. Dog er det god skik at sanke med måde og efterlade til den næste. Tang er en makroalge, som ikke har rødder, men derimod er fasthæftet til hårde overflader. Det er vigtigt kun at samle de yderste og nyeste skud af makroalgen, så de kan leve videre og sætte endnu flere nye skud til den næste, som kommer for at samle.
Derimod skal man have fiskekort, hvis man bruger fiskestang eller net. Det gælder både i salt- og ferskvand.
Derimod skal man have fiskekort, hvis man bruger fiskestang eller net. Det gælder både i salt- og ferskvand.
Mht. sankning i kommercielt øjemed, har Naturstyrelsen holdningen, at de offentligt tilgængelige statsejede skove og naturarealer ikke må benyttes til kommerciel sankning, med mindre man kan opnå en tilladelse hos den lokale afdeling. Den vil som regel ikke blive givet for de mest populære ”sankeobjekter” som svampe, bær m.m. I privatejede skove og naturarealer kan man til gengæld godt sanke kommercielt, forudsat man kan få ejerens tilladelse. Mængder, sted og arter skal aftales, og det kan være der vil opkræves betaling. I så fald vil dette bidrage til skovejerens indtjening, hvor den ifølge Naturstyrelsen også bør ligge, så de offentlige arealer kan stå til rådighed for private folk.
