Timian
”Den græske Livskraft”
 
Planten:
Timian (Thymus vulgaris) er en af verdens ældste krydderurter, er i læbeblomstfamilien, og der findes ca. 350 forskellige timianarter og naturlige hybrider. Den 30 centimeter høje plante stammer oprindeligt fra Sydeuropa, men dyrkes i dag overalt i verden da den både er en hårdfør og nænsom plante. Det græske ord for timianen er ”thymus”, der betyder ’mod eller livskraft’.

Timian giver et smukt tæppe af blomster og er derfor en meget yndet bi-plante. I Grækenland, hvor timian er og altid har været særlig udbredt er der en særlig timian honning (Thimari på Græsk), der er meget yndet blandt honning elskere. På flere Hellanske øer indgår timian sammen med andre krydderurter og f.eks orange eller appelsin, der trods det er en blomsterhonning er meget speciel, og hvoraf varemærket Attiki Honey er verdenskendt. Timian honning er dog mest kendt fra bjergkæden omkring Athen Hymettus dækket af vild timian, der også lægger navn til den klassiske honning af samme navn. I det antikke Grækenland indgik honning i de græske guders mad ambrosia, som sammen med nektar gav dem udødelighed og evig ungdom. Udødeligheden var kun beregnet for guder, ikke mennesker. Honning var betragtet som en “paradismælk”, hvilket bl.a. ses i biblen som “det forjættede land”, der "flyder med mælk og honning”.

At sanke:
I Danmark har vi to naturligt forekomne og vildtvoksende arter, der primært vokser på tørre bakker og i klitområder. En smalbladet timian, Thymus serpyllum, der primært vokser i områder med mager jord. Det er en helt lav, krybende stedsegrøn dværgbusk, som blomstrer i juli/august med små røde blomster samlet i hovedlignende oprette stande. I de østlige dele af landet findes bredbladet timian, Thymus pulegioides, som bliver op til 25 cm høj, og den blomstrer i juli/august med rødlige blomster.

Begge danske timian er fortrinlige som krydderurter og kan sankes næsten alle steder i landet.

Dyrkning:
Timian er en taknemmelig plante og klarer sig fortrinligt i den danske natur. Den bør plantes et solrigt sted i en tør, ikke for næringsholdig jord, der gerne må være kalkholdig. Ligeledes kan timian godt lide at gro i jord med meget tilsat sand, og timian er en god bunddækkeplante på tørre steder. Alle timian kan stiklingeformeres hvilket ofte sker om foråret, men timian er så taknemmelig at der kan ske på alle tide.

Timian bør klippes helt ned hver forår, da planterne da bliver mere tætte og grønne. Er timian først blevet etableret i et bed, vil den ofte kunne så sig selv og dermed forny sig. Ellers bør timian skiftes når de er over fire år gammel da de ellers bliver for stilkede uden blade og blomster.

Bruges til:
Timian er særdeles anvendelig i rigtig mange retter både som tørret og som frisk, ligesom Timian grundet sine mange positive egenskaber i stor udstrækning indgår i naturmedicin og ernæringstilskud. Timian bruges også meget i kryddersnaps og urtete, og Timian indgår til i blandingskrydderrier såsom Herbes de Provence og Bouquet Garni.

Timian er velegnet til at blive kogt og kan derfor tilsættes retter fra start, men smagen bliver kraftigere ved opvarmning. Frisk Timian har ikke andre egenskaber end tørret Timian og oftest giver det fordele at tørre den, da de æsteriske olier kommer mere til sin rette og krydderiet dufter og smager mere af timian og mindre af græs.

Særligt:
Af indholdsstoffer er timian bedst kendt for sine æteriske olier som thymol, garvestoffer og bitterstoffer, ligesom de friske timianplante indeholder både C-vitamin, kalium, og jern. Derfor har og er Timian også blevet anvendt mod bronkitis, kighoste, tør hoste og astma - og i det hele taget mod luftvejsproblemer og for at styrke immunforsvaret og fordøjelsessystemet.