Oregano
”Bjergets glæde”
”Bjergets glæde”
Planten:
Oregano og merian bliver gerne forvekslet med hinanden, de tilhører begge læbeblomstfamilien og oftest flerårige urter, og de kan bruges i de samme retter. Oprindeligt stammer oregano fra asien, men i dag betragtes oregano som en Middelhavsplante. Havemerian, Origanum majorana, er mest brugt i madlavning, fordi den har en delikat sød og let krydret smag.
Oregano, Origanum vulgare – også kaldt almindelig eller vild merian, er stærkere i smagen og bruges især i kraftige supper og gryderetter. Der findes flere arter bl.a. omkring Middelhavet, men der er også oregano fra Sydamerika og selv i Danmark har ses vild merian på sandet jord. Blomstringen sker i løbet af sommeren, og de krydrede blomster tiltrækker et hav af insekter. Der findes flere arter af oregano, hvoraf nogle bliver særlig træede i vækst og kan blive op til 1 meter høje og normalt fremkommer hvide, lilla eller lyserøde blomsterklaser. Origanum. vulgare er ca. 30 cm høj og får små rosa blomster og er mild krydret. Denne klassiske Græske oregano er også kendt som vintermerian og en af de mest dyrkede oregano på det europæiske marked, har en krydret smag og hvide blomster. Origanum vulgare compactum er en kompakt oregano, også kaldet Dværgoregano, og en art af denne er Sibirisk oregano, der er en kompakt oregano med et smukt tæppe af hvide blomster med lidt mere aroma end den velkendte græske oregano. Trods navnet kommer Sibirisk fra Tatra-bjergene og faktisk særdeles velegnet til det danske klima. Men der findes to slags oregano hvoraf den ene stammer fra Middelhavsområdet – og udspringere herfra, og den anden fra Mexico (reelt tre slags), og selvom de ser næsten ens ud, er der lidt forskel.
Origanum betyder »bjergets glæde«, og både oregano og merian er blevet kaldt for »bjergmynte«. I middelalderen brugte man de tørrede urter som røgelse for at få fanden til at blive væk. Man troede på, at hvis man duftede til oregano, ville man forblive sund og rask, tænke klart og have tilfredshed i hjertet.
Origanum betyder »bjergets glæde«, og både oregano og merian er blevet kaldt for »bjergmynte«. I middelalderen brugte man de tørrede urter som røgelse for at få fanden til at blive væk. Man troede på, at hvis man duftede til oregano, ville man forblive sund og rask, tænke klart og have tilfredshed i hjertet.
At sanke:
i Danmark vokser vild merian, primært på sandet jord. Blomstringen sker i løbet af sommeren, og de krydrede blomster tiltrækker et hav af insekter. Vild merian fra den danske natur har en mild smag, men stadig den karakteristiske oregano duft og smag. Vild merian er en god sankeplante.
Dyrkning:
Oregano er en let plante at dyrke, og de fleste er fler-årige hvorimod merian normalt er et-årig. Nogle f.eks. den mest udbredte Oregano Vulgare giver smukke hvide blomster, men også en kraftig vækst, hvor den lavere Origanum majorana har grønne blomster – og faktisk den middelhavsoregano, der smager bedst. Andre som den Sibiriske dværgoregano skaber nærmest et tæppe som kendt fra lyng.
Den Mexikanske oregano er en i særklasse smuk og særdeles smagsfuld krydderurt. Fra forår til efterår blomstrer denne busk oregano kontinuerligt med mange, lange (ca. 3-4 cm) lyserøde / lilla blomster, og selv om planten stammer fra Mexico trives den fantastik i danske bede og krukker. På grund af de smukke blomster bruges Mexikansk oregano til landskabspleje i Texas. Smuk og særdeles brugbar samtidig.
Til forskel for andre krydderurter, hvor unge blade foretrækkes, så er det de u-udsprungne blomster og de øverste blade, der er specielt delikate ved oregano.
Bruges til:
Oregano er særdeles velegnet i pizza, pasta, tomatretter, supper, kylling og grillretter. Oregano kan pga. den kraftige smag tilsættes under kogningen, mens den mere delikate og søde havemerian helst tilsættes i sidste øjeblik før servering. Derfor er oregano også mere velegnet end f.eks. basilikum til at tilsætte under tilberedning.
Urterne bruges både friske og tørrede i maden, men tørret oregano er som ved mange andre olieholdige krydderurter bare bedre i de fleste retter (simre retter er det underordnet). Olien, der udvindes af oregano, indeholder thymol og carvacol, som også findes i timian, der skærper fordøjelsen, og timian og oregano kan minde om hinanden, dog er timian normalt sødere i smag og duft.
Middelhavsoregano fra origanum vulgare og varianter heraf har en skarp pebret smag med bløde anisundertoner og noter af svampe-eftersmag. Mexikansk oregano har samme smagsnuancer, men derudover noter af citrus og mild lakrids. Faktisk giver det god mening at blande disse to typer i langt de fleste retter.
Særligt:
Der findes et utal af varianter, der er fremavlet eller som har et ophav specielle steder såsom broget oregano (Origanum vulgare ‘Country Cream‘) og den nye krydrede (Origanum vulgare “Hot & Spicy ”) osv. Fra Caribien kommer bl.a. den blødhårede og kraftige Puerto Rico oregano med en bitter smag a laurbær, der reelt tilhører en helt anden slægt, men bruges som erstatning for oregano i Caribien. Kan i form ligne Cubansk oregano, der har en meget fin aroma men lidt sværere at tørre end andre oregano’er.
