Honning produktion

Honning er et sukkerstof honningbier fremstiller ud fra plantesaft og nektar. Bierne samler nektar og honningdug og omdanner disse sukkerstoffer til honning, der skal tjene som energireserve for bifamilien gennem vinteren. Da man fjerner honningen fra bierne til vinteren og dermed fjerner deres varelager, skal man fodre bierne i løbet af vinteren, hvilket man gør med et billigere sukkerstof. En god byttehandel som kendt fra stor set alle husdyrshold.Efterse staderne

Honningfremstilling som vi kender det ved husdyrshold i Danmark foregår grundliggende i følgende fire trin over året: 

Foråret:
Bifamilien udvikles med mange bier til at forestå det hårde arbejde.

Sommer:
Bierne indsamler honning og lagrer det i bistaderne.

Efterår:
Honningen samles ind hvorpå bierne forsynes med andet sukker for føde til vinteren.

Vinter:
Honningbierne - eller nogle af dem, skal sikre dronningen overlever.
 
Når foråret kommer begynder bierne at summe. Staderne skal efterses for at sikre, at dronningen er klar til at udvikle staderne. Oftest er dette et spændende tidspunkt, der for nogle kan være en ubehagelig overraskelse: Har alle familier overlevet, er der sket noget?

På dette tidspunkt beslutter man også hvor mange stader man vil have dette år, hvor de skal være placeret (definerer type af honning) samt eventuelle nye ting, man vil forsøge.Bistader

Bifamilierne skal nu have noget at arbejde med. En dronning kan lægge op til 3000 æg om dagen - et æg i hver celle, så det går stærkt. Arbejdsbierne har travlt med at servicere dronningen. Æggene ligger i en celle opbygget af voks, hvor ægget ligger i tre dage hvorpå larven kommer ud. Larverne fodres i starten af med en slags fodersaft, som er fuld af protein, derpå får de en blanding af honning og pollen. Efter 9 dage er larven blevet 500 gange tungere, og arbejdsbierne lukker cellen med voks og fylder cellen op med honning til som foder til den nye bi. Larven spinder sig selv ind i en kokon af tynd silketråd og forpupper sig for at blive forvandlet fra en blød krop til en voksen bi. Efter 21 dage kommer bien frem, klar til at deltage i arbejdet de næste 6 uger, som en bi typisk lever om foråret - sommeren. I denne korte periode har arbejderbierne mange opgaver defineret efter deres alder, bl.a:

1.      Rengørings-bi: De yngste bier gør rent i boet og sikrer den meget lille plads, en bistade reelt er, ikke forurenes. Imponerende med den trafik ud og ind at der ikke sker mere

2.      Yngelplejer: Fodrer dronning og passer æg samt ynglen de første dage indtil cellerne skal forsegles

3.      Bygge-bi, når bien er ca. 12 dage gammel: Sveder voks og bygger boet med nye celler og forsegler cellerne

4.      Pollenpakker: Lægger den pollen de andre kommer hjem med på plads

5.      Honninghenter: Henter honning som foder til andre bier

6.      Vagt-bi. Fra når bien er ca. 18 dage gammel eller halvvejs gennem sit hårde arbejderliv: Holder vagt udenfor boet og angriber uvedkommende som andre bier, insekter, mennesker!

7.      Blæser-bi: Svirrer med vingerne i boet, så temperaturen er tilpas. At holde rette og konstante temperatur er afgørende - og et bibo varierer kun ganske få grader. Biernes egen aircondition

8.      Vandhenter: Henter vand - og 60.000 beboer i en stader kræver trods deres minimale størrelse vand. En bifamilie har brug for ca. 30 liter vand på en sæson

9.      Spejder-bi: Flyver ud og leder efter blomster med nektar. Viser med en dans - meget speciel dans, hvor de andre bier kan hente nektar.

10.    Samler-bi: Flyver ud til blomstrende urter, buske og træer og henter nektar og pollen. Forrådet bl.a. honning og propolis, skal boet have for at kunne overvintre. For at samle et glas honning skal bierne have besøgt 20 mio. blomster.
Nyt honning
Sommeren skal bierne bruge til at samle forråd fra blomsterne, og der arbejdes hårdt. En bifamilie består af en dronning, ca. 500 droner (hanbier - de store som ikke stikker) og 50.000 - 60.000 arbejdsbier (endda helt op til små 100.000 bier i en stade). Biavleren sikrer. at bierne har noget at bygge på (flere rammer, flere stader) således de kan udvikles sundt og i forhold til deres antal og produktion. Dette kan jo variere meget alt efter hvor gunstig den flora den enkelte bistade er placeret på. Oftest tømmes staderne også for honning i løbet af sommeren, således bierne kan starte forfra med at hente honning. En biavler kan eller bør kunne høste eller hente ca. 30 - 50 kg honning pr. stade, men dette udgør reelt kun 1/8 af den honning bierne samler i løbet af sæsonen - resten spiser bierne og deres larver selv. Udover de 400 - 650 kg honning bifamilien spiser i løbet af sommeren spiser de også 35 kilo pollen.

Om efteråret, når blomstringen er ved at gå på held og temperaturen falder, er det med at hente rammerne hjem, prikke eller fjernet den forseglende voks og få slynget sit honning. Derpå skal honningen på glas, markeres og eventuelt sælges. 
 
Der findes rigtig mange forskellige honningtyper bestemt ud fra indholdet af pollen, sammensætningen af fruktose og glukose samt maltose indholdet. Alt sammen bestemt af den flora, bierne samler deres nektar på, og man vil derfor opleve stor forskel på sin honning hen over året ligesom der kan være forskel fra år til år selv om staderne står sammen sted. Farven på honning kan også variere fra næste hvidt til næsten sort alt efter pollen og mono- sakkaride fordelingen, og en grov tommelfingerregel siger, at:

”Jo længere man kommer hen på året, jo mørkere honning”
”Mørkere honning er mere smagskraftige”
"Mørke honninger har mere fruktose og mindre glukose, hvorfor mørkere smager sødere".
 
Farver på honninger

Dette er kun en tommelfingerregel, der ikke altid gælder, da blomster kan variere meget fra område til område, ligesom det ikke er alt honning, der er baseret på nektar (skovhonning).

Der findes tusindvis af forskellig honninger rundt omkring i verdenen bestemt ud fra den lokale flora, og i Danmark er der faktisk et utroligt stort og endda meget spændende udvalg trods landets minimale størrelser. Dels er blomstringsperioden kendetegnet ved mange skift i vejr, vind, sol osv., men den danske flora er ekstrem varieret fra det sandede Vestjylland til de store skove, engområder og intensiv frøavls arealer.

Hovedparten af bistader står, hvor man vil få det der kaldes blomsterhonning. Her henter bierne nektar fra villaernes haver, hvor der faktisk i Danmark er utroligt mange forskellige blomster fra hele verdenen – endda også mange i væksthuse, afskærmede områder osv. Danske haver er markant mere blomstrende end andre steder i verdenen – rigtig mange husejere gør meget ud af deres haver til glæde for bierne, men modsat er bierne også nødvendige for blomsterne. Men der hentes også fra grøftekanter, bærbuske og frugttræer – alt sammen til at skabe Blomsterhonning, hvor der kan tales om tre forskellige:

Forårshonning. Den milde og oftest meget lyse honning med fin smag. Nektaren kommer fra mælkebøtter, frugttræer, bær, hvidtjørn og ofte endda fra de gule vinterraps marker, hvis bierne kan nå disse marker

Sommerhonning. Den aromatiske og rav farvede honning, hvor bierne henter nektar fra Mirabel, Japansk kirsebær, brombær, hindbær, hyldeblomster, kløver og også vårrapsen, der blomstrer godt en måned efter vinterrapsen. Sommer er også kendetegnet ved, at mange af de blomster danskerne stiller ud i haven, på terrasser osv. netop blomstrer om sommeren, hvilket giver nogle meget forskelligartede sommerhonninger rundt om i landet.

Sensommer- eller efterårshonning. Den kraftige og mørke honning eller som nogle kalder den ”gode” honning, hvilket dog er en betegnelse med modifikationer. Men mange af de meget fruktose holdige honninger er fra efteråret, og deraf også de mere søde honningtyper som bl.a også kendes fra lynghonning. Frugternes- og bærrenes blomstring er nu slut, men til gengæld blomster de fleste krydderurter og lignende om efteråret, hvilke bidrager med kraftfuld nektar og fruktose. Derudover ses det hen på efteråret – hvor der begynder og blive koldt om natten, at mange af vores blomster føler ”de skal skynde sig”, at de blomster mest kraftfuldt som hestemynte, solhat, vildtvinen osv.

Når først man prøver forskellige honning typer oplever man hurtigt, at honning kan være meget varieret både i smag og konsistens. Blomster er også meget forskellige i farve, lugt og nektar, hvilket tydeligt afspejles i honningen.
Staderne skal have et sidste eftersyn
Efter at honningen er hentet skal bierne indvintres. Det er jo husdyr, og man skal passe på "sine dyr". Derfor sikres, at bierne dels har føde til at klare vinteren, dels har den fornødne plads, og derpå skal de have fred for at skabe og holde et miljø i staderne, der sikre de kan overleve. En bistade indeholder typisk 20.000 arbejdsbier og en dronning om vinteren. Hvor arbejdsbier i "produktionstiden" typisk kun bliver 3 - 6 uger gamle, kan de i vinterperioden, hvor de ikke skal arbejde så hårdt, blive 8 - 9 måneder gamle. En dronning bliver op til fem år gammel, men dronerne (hannerne) bliver kun få måneder, men som ubrugelige i det daglige arbejde smides de også ud af boet om vinteren og oftest stikkes de ihjæl ligesom mange arbejdsbier faktisk også smides ud, således der kun er 20.000 arbejdsbier tilbage i boet for overvintring! En hård og rå verden, men der er hverken brug for flere eller mad til flere, og alt unødvendigt for at få dronningen til at overleve kasseres. Arbejdsbier kan tåle temperatur helt ned til 6 - 7 grader, men dronningen kan ikke tåle under 20 grader. Derfor klumper bierne sig sammen om vinteren - dronningen med æggene til næste års biproduktion i sin mave i midten, og hele flokken arbejder på at holde dronningen varm. Biernes hår danner tilsammen et lille tæppe, og når de bevæger sig dannes en lille smule varme - nok til at bistaden holder en tilpas temperatur. Men floraen i bistaden er sårbar om vinteren, og bistaderne må ikke efterses i vinterperioden, da miljøet i staderne er ekstremt sårbart! 
Honning er en naturlig produktionsform af simpel sukker, og det at gøre brug af honning som føde har være kendt lige så længe mennesket har eksisteret - faktisk er det verdens ældste sødemiddel. I tidernes morgen blev honning indsamlet fra de vilde bier hvilket faktisk har fundet sted ind til for nyligt, men i dag er honning i Danmark udelukkende fra husdyrshold.