Humle
”En lille tyk ulv”
”En lille tyk ulv”
Planten:
Der er kun tre kendte arter af humle: Humulus Lupulus, Humulus Japonicus og Humulus Yunnanensis hvoraf den klart mest benyttede (og eneste velegnede) er Humulus Lupulus. Humulus referer (givet) til ”tyk genstand” (som kendt fra humlebi, en humbel brød osv.) og Lupulus betyder ”lille ulv”, der som en ulv aggressivt bider sig fast og kan dræbe det den gror op af.
Humle tilhører Cannabacceae familien, der foruden humle omhandler hamp og nældetræ. Oprindelig kom humlen fra Kina, men har været kendt i Europa siden 736. Humleplanterne kan gro alle steder i de tempererede zoner på den nordlige halvkugle og dyrkes mellem den 30. og 55. nordlige eller sydlige breddegrad på verdensplan. En tommelfinger regel siger, at kan man dyrke kartofler kan man dyrke humle! Humle er en flerårig, hurtigt voksende slyngplante, der på mindre end 8 uger kan blive 6-8 meter. Humlen er særkønnet, hvor han- og hunblomsterne bæres på særskilte planter. Hunplanter – som er de eneste der bruges til ølbrygning, formeres sig ved rodnettet.
At sanke:
Humlen har været kendt i Danmark siden vikingetiden og fik stor udbredelse da munkene kom til landet og medbragte humle til deres ølproduktion. Fra middelalderen og op til 1800-tallets slutning har humledyrkning været meget udbredt i Danmark, primært i bestemte egne såsom vestlige Fyn. Skiftende konger har pålagt bønderne humledyrkning, og humle har været et vigtigt skattegrundlag. Humle ses derfor stadig mange steder voksende vildt i naturen specielt i udkanten af løvskove og hegn hvor der er mere sol og gode jorde, og selvom disse vilde humler sagtens kan bruges som krydderi er det mest nye og andre mere velduftende og smagsfulde humler der anvendes i dag.
At sanke:
Humlen har været kendt i Danmark siden vikingetiden og fik stor udbredelse da munkene kom til landet og medbragte humle til deres ølproduktion. Fra middelalderen og op til 1800-tallets slutning har humledyrkning været meget udbredt i Danmark, primært i bestemte egne såsom vestlige Fyn. Skiftende konger har pålagt bønderne humledyrkning, og humle har været et vigtigt skattegrundlag. Humle ses derfor stadig mange steder voksende vildt i naturen specielt i udkanten af løvskove og hegn hvor der er mere sol og gode jorde, og selvom disse vilde humler sagtens kan bruges som krydderi er det mest nye og andre mere velduftende og smagsfulde humler der anvendes i dag.
Humle frugterne, der ligner små grandkogler, høstes fra midt august til start oktober. Når man sanker er problemet, at frugterne sidder højt – typisk 4 – 6 meter oppe og kan være svære at få fat på.
Dyrkning:
Humle er velegnet til det danske klima, men humle kræver god næring, god sol samt højde og noget at gro op af (snor, pind, træ osv.). Derudover kræver humlen kolde vintre og varme somre, samt ændring i dagslængde. I starten af april kommer de nye skud frem, og herpå snor planten sig opad (af et træ, en væg, en snot, et stakit osv. indtil den ved juni er ca. 4 – 6 meter oppe. Her kommer knopperne, der ligner grandkogler når de er klar. Om efteråret til høst skæres planterne ned for humle ligger ”i dvale” om vinteren, så ikke noget problem at skære dem ned for at plukke frugterne.
Nogle oplever humle som en pestilens, for de kan via rødderne sprede sig. Specielt Humulus Japonicus- også kaldt den Japanske humle, der virkelig spreder sig og ædelægger alt. Denne humle er ikke velegnet som krydderurt eller til øl, og heldigvis kan den ikke rigtig gro i det danse klima!
Når man planter humler er der en fordel at plante dem i en stor spand eller brønddæksel. Humle sætter to slags rødder: Pælerødder der går dybt for at skaffe næring og fladrødder tæt på overfladen, der er for at lave nye stiklinger. Står planten i en spand eller rør – gerne uden bund, kan humleplanterne ikke sprede sig. Modsat kan rødderne bruges til at lave stiklinger for nye planter eller de skud der tvinges op kan spises.
Under ideelle forhold frembringer hver humleranke op til 0,9 kg humlekopper per år. Der skelnes oftest mellem tre former for humle - bitterhumle, aromahumle og smagshumle, hvilet bl.a. defineres af knoppernes indhold af α- og β-syrer (centralt i humler), der ved kogning og isomerisering bliver opløselige i vand og kan frigives til øllen (kan også opnås ved f.eks. superkritisk ekstraktion), men det at få bitterstofferne ud af humlen kræver proces.
Bruges til:
Humle forbindes mest til øl, og ikke uden grund. Selvom andre krydderurter kan og bør bruges til øl giver øl uden humle ikke mening! Som Pizza uden ost. Men humle kan bruges til meget mere.
De unge skud – og om foråret kommer der mange skud og kun enkelte skal have lov til at gro, kan bruges på samme måde som bambusskud og asparges.
De modne humlekopper fra hunplanterne kan serveres f.eks. ved at dyppe dem i friture eller koge dem, og servere dem som kendt i f.eks. Belgien som en speciel forret. Alt efter sort kan humle dufte af citrus, mango, egetræ osv., og med over 200 forskellige humler er der næsten ingen grænser. Tørres humlen, og valses eller kværnes over en ret umiddelbart inden servering giver det en fantastisk duft, ligesom humle er velegnet i marinader og ved syltning. Humle uden kogning giver stor set ingen bitterhed, kun smagsstoffer hvorfor det kan bruges med sindsro.
Humle kan bruges frisk men giver en noget speciel smag som nogle ynder. Som mange andre olieholdige krydderurter bliver den bedre ved tørring, og vi tørrer altid vores humle, dog bruger vi ofte frisk humle til tør-humle. Foruden at det bibeholder smagsstoffer, olier og dufte bedre giver det også en bedre holdbarhed, så man har lækker humlehele året.
Særligt:
Selvom øl laves af spiret byg (malt) og deraf indeholder mange vitaminer er det humlen i øllet, der har gunstig og medicinsk virkning. Humlens kopper har både en beroligende og en søvndyssende effekt, så det at man bliver søvnig af øl har sin grund. Humle er ligeledes antiseptisk, især mod de frygtede stafylokokker, og udtræk af humlens kopper vil antagelig kunne mindske fremtidig brug af antibiotika. Siden 1500-tallet har man brugt humle mod barnløshed, men resultatet er yderst tvivlsomt. Dog ved man fra områder med stor humleavl, at der ikke født børn ni måneder efter humlehøsten. Om dette skyldes at planteøstrogen fra humlekopperne kunne optages gennem humleplukkernes hud, eller om planteøstrogenet er blevet optaget gennem luftvejene med det støv, som kommer fra humlekopperne er ikke tilbudsgående undersøgt, men virkningen er der. Humle indeholder hormonet østrogen, som forskubber kvinders mensescyklus, og derfor bruges den i dag mod præmenstruelt besvær. Men humlen har mange andre egenskaber som medvirke til at forebygge hjertekarsygdomme, diabetes og forhøjet blodtryk, og dette er også medvirkende årsag til at forskere i dag anbefaler moderat indtagelse af øl. Forskning viser også tendenser til at Humle gemmer på en masse stoffer, som øjensynligt kan forebygge en lang række sygdomme, blandt andet kræft, Alzheimers, overvægt og depressioner, ligesom Humle renser og læger milt og lever, virker urindrivende og kurerer betændelse, og humle-the er godt mod gigt. Den vigtigste kilde til humle er øl – og en af misforståelserne om øl er at man bliver fed af øl: Reelt er øl forholdsvist energi-let svarende til minimælk.
Særligt:
Selvom øl laves af spiret byg (malt) og deraf indeholder mange vitaminer er det humlen i øllet, der har gunstig og medicinsk virkning. Humlens kopper har både en beroligende og en søvndyssende effekt, så det at man bliver søvnig af øl har sin grund. Humle er ligeledes antiseptisk, især mod de frygtede stafylokokker, og udtræk af humlens kopper vil antagelig kunne mindske fremtidig brug af antibiotika. Siden 1500-tallet har man brugt humle mod barnløshed, men resultatet er yderst tvivlsomt. Dog ved man fra områder med stor humleavl, at der ikke født børn ni måneder efter humlehøsten. Om dette skyldes at planteøstrogen fra humlekopperne kunne optages gennem humleplukkernes hud, eller om planteøstrogenet er blevet optaget gennem luftvejene med det støv, som kommer fra humlekopperne er ikke tilbudsgående undersøgt, men virkningen er der. Humle indeholder hormonet østrogen, som forskubber kvinders mensescyklus, og derfor bruges den i dag mod præmenstruelt besvær. Men humlen har mange andre egenskaber som medvirke til at forebygge hjertekarsygdomme, diabetes og forhøjet blodtryk, og dette er også medvirkende årsag til at forskere i dag anbefaler moderat indtagelse af øl. Forskning viser også tendenser til at Humle gemmer på en masse stoffer, som øjensynligt kan forebygge en lang række sygdomme, blandt andet kræft, Alzheimers, overvægt og depressioner, ligesom Humle renser og læger milt og lever, virker urindrivende og kurerer betændelse, og humle-the er godt mod gigt. Den vigtigste kilde til humle er øl – og en af misforståelserne om øl er at man bliver fed af øl: Reelt er øl forholdsvist energi-let svarende til minimælk.
