Øl, ernæring og sundhed

Øl har ofte været sat i forbindelse med fedme og dårlig livsstil, hvilket både er uheldigt og delvist forkert. Givet branchen egen skyld, for reklamer har ofte fremstillet meget korpolente herrer og sjældent gjort meget for at orientere om øllets positive sider på samme måde som vinbranchen har haft stor succes med. Samtidig har øldrikkeri også været sammensat dårlige madvaner såsom fast food. Professor Arne Astrup har netop offentliggjort den hidtil mest tilbundsgående undersøgelse af sammenhængen mellem øl og fedme, og konklusionen er klar:
”Der er ingen grund til at hænge øl ud for at være specielt fedende, nærmest tværtimod. Ølmaven er nærmere en skodvom, stressvom eller en spiritusmave. Årsagen til fedme skal findes i kosten, rygning, misbrug af alkohol og mangel på motion. Øl ser ikke ud til at spille en væsentlig rolle”, siger Arne Astrup.

Modsat mange andre drikke indeholder øl meget andet en simple kulhydrater - bl.a masser af næringsstoffer og vitaminer, og meget tyder på, at moderet indtagelse af øl er sundt: helt op til tre øl om dagen for mænd og to glas for damer i forbindelse med sund kost. En normal øl indeholder således mindst 5% af anbefalet daglig tilførsel for voksne af forskellige næringsstoffer f.eks: B2-vitamin (Riboflavin), B6-vitamin (Pyridoxin), B5-vitamin (Pantotensyre), Niacin, Magnesium og Silicium, men derudover indeholder øl Folat, Jod, Mangan, Kobber, Kalium og Jern, men vin har dog betydeligt mere jern end øl. Specielt humlen ser ud til at være særdeles gunstigt for helbredet i forhold til en lang række sygdomme.

Øl kan bl.a forebygge hjertekar sygsomme, diabetes og forhøjet blodtryk. Knogleskørhed kan ifølge den britiske professor Jonathan Powel modvirkes ved høje koncentrationer af silicium. En normal pilsner indeholder 6,9 milligram silicium, hvilket er 22% af den daglige anbefalede indtagelse, hvor et glas vin til sammenligning kun indeholder 0,9 milligram silicium. Humlet er den store bidragsyder af silicium, og kraftigt humlede øltyper som IPA’ er bidrager med mest silicium. Ligeledes ser det ud til, at alkoholen i øl mindsker kroppens naturlige knogle nedbrydende funktion samt modvirker diabetes 2.

Typisk har en øl ca. halv så stort kalorien indhold som vin, og øl har lavere kalorieindhold end mælk, juice, cola og læskedrik – dog lidt afhængig af øltype. Nedenstående skema viser kalorie indhold i udvalgte drikkevarer
Energiindhold
 
Kalorieindholdet af en øl svarer således til ca. halvdelen af en Magnum is, 1/3 af 100 gram vingummi/lakrids, 20% af en Big Mac, under 15% af hvad der er i en burgermenu med pommes frites eller pizza stykke eller godt 5% af en grillkylling med pommes. Det er ikke øl der giver vom, men det man får til sin øl!
 
Selvom øl har mange sundhedsfremmende egenskaber anbefaler Sundhedsstyrelsens moderat indtagelse af øl (og andre alkoholske drikke) omhandlende maksimalt 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd om ugen bør, dog: 
  • Drikkefrekvensen bør fordeles over hele ugen. Ikke som hæftig indtagelse f.eks. fredag aften
  • Gælder ikke på samme måde for unge som ældre! De fleste af de sygdomme øl og humle virker særligt gunstigt for er også typisk for personer i "en moden alder".
Øl er derfor som med meget anden nydelse et ganske fortræffeligt produkt i moderat mængde. Jo herligt, når nydelse, fornøjelse og sundhed faktisk kan gå hånd i hånd.
 
Men vin er jo også et dejligt supplement ligesom vand jo på alle måder er et fortrinligt supplement. Men ikke meget, der tyder på, at sukkerbaserede læskedrikke er specielt gode alternativer!
 
Ser ud til at det er på tide af aflive nogle gamle myter om øl!
Et godt gammelt udtryk siger:
"Øl før vin gør dig fin, vin før øl gør dig skør".
 
Den engelske udlægning er:
"Beer before wine make you fine,
wine before beer make you queer"
 
Tyskernes udlægning er:
"Bier auf Wein das lass sein,
Wein auf Bier das rat' ich Dir"
 
Som pendant for vin har fransmændene en talemåde for vin:
"Blanc sur rouge, rien ne bouge; rouge sur blanc, tout fout le camp"
Øl er sundere end mange tror, slet ikke så fedende som mange tror og i grund og bund noget af det mest danske, der findes.
 
"Man bliver ikke tyk af at spise men af at spise for meget, man bliver ikke alkoholiker af at drikke men af at drikke for meget osv." Samme med øl - sundt, men ikke for meget