Ramsløg
”Skovens hvidløg”
”Skovens hvidløg”
Planten:
Ramsløg (Allium ursinum) findes i Europa, Lilleasien og Kaukasus, hvor denne skovbundsplante gror i de løvfældende skove. Ramsløg er i løgfamilien, og har en karakteristisk smag og duft af hvidløg, purløg og porrer. De indeholder foruden mange andre vitaminer store mængder C-vitamin, faktisk 20-40 gange så meget som i citroner.
At sanke:
I Danmark er ramsløg mest udbredt på øerne og i særdeleshed østlige Jylland. Men hvor den er udbredt findes den normalt også i store mængder, for ramsløg breder sig voldsomt og kan udkonkurrere næsten alt anden bundvegetation i skoven.
Ramsløg kan forveksles med liljekonvaller, som er meget giftige at spise, ligesom de tidligt ramsløg blade kan ligne høsttidløs, der også er giftig! Plukkes ramsløg i skoven er det derfor en god ide at vente til de blomster – den ekstrem kraftige duft gør man ikke er i tvivl.
I Danmark er ramsløg mest udbredt på øerne og i særdeleshed østlige Jylland. Men hvor den er udbredt findes den normalt også i store mængder, for ramsløg breder sig voldsomt og kan udkonkurrere næsten alt anden bundvegetation i skoven.
Ramsløg kan forveksles med liljekonvaller, som er meget giftige at spise, ligesom de tidligt ramsløg blade kan ligne høsttidløs, der også er giftig! Plukkes ramsløg i skoven er det derfor en god ide at vente til de blomster – den ekstrem kraftige duft gør man ikke er i tvivl.
Man kan også spise løgene, der er under jorden (disse må dog ikke graves op i naturen jf. sanke-loven i Jyske lov).
Dyrkning:
Ramsløg kommer tidligt – allerede i marts/april, og i starten af juni er den oftest helt visnet væk til ingenting. Så høstes medio maj og tålmodighed: den kommer igen næste forår med fornyet kraft.
Modsat mange andre blomstrende planter kan de gro i skygge endda meget skygge, og selv golde områder bag et skur og lignende er yndede områder for ramsløg.
Bruges til:
Ramsløg har en kraftig smag af en mellemting af hvidløg, purløg og porre. Det er bladene, der smager bedst (særligt unge blade), men blomsterne kan også spises (smager af mindre men gode) – og det er specielt når ramsløg blomster de dufter dejligt i hele skoven eller haven. Efter afblomstring bliver smagen meget skarp og ofte bitter specielt på frøene, og disse bør derfor undgås.
Ramsløg bladene kan spises friske, men bliver hurtigt kedelige. Derimod er Ramsløg - både blade og blomster, særdeles velegnede til tørring ved at hænge op, i dehydrator eller ovn, hvorpå de bibeholder deres gode smag, kan gemmes til brug hele året og kan blandes med salte, i pestoer osv.
Ramsløg er særdeles velegnet i rolader, rullepølser, pølser, pesto, til kylling og lam, i kryddersmør og med salt som tilsætning til sin madlavning generelt, ja generelt alle stede hvor der anvendes læg, hvidløg og/eller purløg. Ramsløg kan også bruges som konserveringsmiddel idet den har en meget stærk antibakteriel effekt f.eks. på salmonelle og Listeria (j.f. forsøg på Aarhus Universitet), hvorfor det er en gave i rolader, rullepølser o.lign.
Særligt:
En gammel myte lyder, at ramsløgene i Aarhus var medbragt af de spanske soldater, som i marts 1808 var indkvarteret i Aarhus under Napoleonkrigen – også disse soldater, der gav navn til området ”Spanien” i Aarhus. Men det er en myte – ramsløg er afbildet i Danmark allerede i bondestenalderen (på Barkær på Djursland), og der er fundet pollen fra ramsløg på Øm Kloster ved Skanderborg, der kan dateres til 1200 tallet, ligesom skrifter fra 1750 viser problemer med ramsløg, da kvæget ikke kunne græsse.
