Lyng
”Hedens overgangsplante”

Planten:
Lyng er en slægt med ca. 700 arter, hvoraf de 600 kommer fra Sydafrika. De resterende 100 arter kommer fra andre dele af Afrika, middelhavsområdet og det øvrige Europa. Det er stedsegrønne dværgbuske med nåleformede blade.
I Danmark snakker vi primært om to typer:

- Hedelyng (Calluna vulgaris) er en ca. 30 cm busk, Når den bliver så stor, har den tendens til at blive åben i bunden og vælte ud til siden, hvorfor den skal afgræsses, slåes eller brændes ned for at blive ved med at eksistere. Den har meget små stedsegrønne nåleformede blade, som sidder korsvis modsat rettede op af stænglen, og dens rødviolette blomster blomstrer fra august og frem til oktober

- Klokkelyng (Erica tetralix) er ikke så almindelig som hedelyng, men gror i fugtig, let sur jord. Busken bliver typisk 10 – 40 cm, og adskiller sig tydelig fra hedelyng ved at have stedsegrønne grågrønne nåleformede blade, som er kransstillede ligesom de rødlige blomster er klokkeformede. Den blomstrer fra juli – september.

Men der er andre typisk købt til udsætning I haver som vår-lyng, der vokser I skovbunden under lyse skove som bjergfyr og skovfyr, der blomster allerede i det tidlige forår fra marts til maj, og de nøddeformede frugter kan af og til modnes i Danmark modsat høst-lyng, der blomster allerede fra juli, men her kan frøene til gengæld ikke modnes i Danmark. Faktisk er der andre lyngplanter og planter i lyngfamilien f.eks. blåbær, tyttebær, tranebær, bjergte og rhododendron.

De fleste hedeområder i Danmark er menneskeskabt natur i bondestenalderen, bronzealderen, jernalderen og middelalderen primært grundet tilbagevendende afgræsning, afbrænding og skrældning af hedetørv. Heden bredte sig kraftigt i årene fra 1600 til 1800 tallet og mange steder var hele landskabet dækket af lyng.

Blomstringen af hedelyng sker fra august og helt ind i oktober, hvor blomsterne sidder i et endestikket aks. De har meget smukke violetrøde blomster, der giver lyngtæppet et helt særligt skær.

At sanke:
I Danmark er hedelyng den klart mest udprægede. Den er som de andre en surbundsplante, der primært vokser på heden i fuld sol og på udpint og næringsfattige (specielt kvælstoffattigt jord) i kystklima, oftest det der kaldes heder som kendt i Vestlige-, Midt- og Nordlige Jylland, men også kendt fra f.eks. Lüneburger Heide i Tyskland mellem Hamburg, Hannover og Bremen, der er en hede skabt ved skovrydning i middelalderen, da træet skulle bruges for at syde salt i Lüneburg, som var den væsentligste økonomisk grundlag for Hanseforbundets vækst.

Hedelyng kan med årene blive træ-agtig – hvilket også ses i dens latinske navn Calluna, der kommer fra græsk (kallyno) og betyder ”feje ud”, da man tidligere brugte de tørre lyng-ris til fremstilling af koste. For at have gode planter skal de derfor også beskæres, men det går ikke at klippe hele toppen af, da lyng ikke kan danne knop og sætte nye skud på den træagtige del. Nedklippede planter dør derfor medmindre men skærer eller klipper dem det sted, hvor der stadig er grønne skud, hvorfra lyngen så sætter nye blade, stænger og blomster.

Dyrkning:
Lyngplanten kan både tåle direkte sol og tørke, men rødderne kan ikke tåle sollys. De er afhængige af at toppen dækker for sollyset, og lyng trives derfor også bedst vor der er mange og den står tæt, så den kan dække for hinandens rødder i et samlet lyngtæppe. Mange har måske også forsøgt sig med en plante fra heden i sit have, men dette er oftest svært, medmindre lyngen hentes om natten, rødderne er beskyttede f.eks. i stenbed og helst sammen med andre planter.

Klokke lyng ses på de vådeste dele af hederne, men vokser også i fuld sol på mager og udpint jord overalt i Vesteuropa – også Danmark. Den vokser ofte sammen med planten revning, men klokkelyng taber og uddør hvis ikke der forhold, der hæmmer revning som brand, græsning eller slåning. Klokkelyngen adskiller sig tydelig fra hedelyng ved at have stedsegrønne grågrønne nåleformede blade, og de meget smukke rødlige blomster er noget større end blomsterne på hedelyng

Bruges til:
Lyngen er også et symbol på Skotland (her kaldes lyngen Common Heather), og den berømte Skotske spiritus Drambuie fremstilles af malt whiskey, lynghonning og en hemmelig blanding af urter og krydderrier. Lyng – eller på dansk hedelyng, er faktisk også nationalblomsten i Norge (Rosslyng).

Blomsterne er også fortrinlige som krydderi og bruges bl.a. i øl, mjød, the osv. Duften er meget fin og kraftig krydret, og frugterne er kapslede med mange frø for hver plante, som spirer selv på udpint og rå jord hvis de er bestøvede!

Brug af klokkelyngens blomster giver en meget sødere og mere gennemtrængende smag, men klokkelyngens blomster er sværere at skaffe, da det er en mere sjælden plante.
 
Lyng kan bruges  frisk, men som mange andre olieholdige krydderurter bliver den bare oftest bedre som krydderurt ved tørring. Dog skal lyng kun bruges i moderat mængde. Foruden at det bibeholder smagsstoffer, olier og dufte bedre giver det også en bedre holdbarhed, så man har lækker Lyng hele året.

Foruden brug af lyngens blomster er lyng honning yndet og værdsat som en meget smagsfuld honning med stor mængde fruktose. Denne honning er også velegnet til karbonering hvor der gerne må komme en snert af sødme og frugtsmat. Modsat er klokkelyng honning helt anderledes og super godt til karbonering af portere - lidt som boghvedehonning.

Særligt:
H.C Andersen skrev i ”Jylland mellem tvende Have” fra 1859: ”Lyngen er et pragfuld tæppe”. Men siden er det gået stærkt tilbage både med lyng og heden. Før i tiden troede man, at heden var ren natur og den kunne redes ved fredning, men det er ikke rigtigt – nærmest tværtimod. Heden med lyng er ikke naturligt, og området vil derimod udvikle sig hen imod skov, hvis man lader stå til. Hede er kun en overgangsstadie fra nøgen, udpint jord hen mod løvskov, og de lysåbne hede områder vil relativt hurtigt med den ammoniumholdige nedbør udvikle sig til skov, hvis man ikke forhindrer det. Både heden og lyngen er således truet, hvis ikke man gør noget for at bibeholde det, og det gør man. Områder er udlagt for at beskytte heden som en levnedsbyrd om "En del af Danmarks fortid", men lyngen skal passes og plejes – ellers går det galt.

Specielt i 2009 var lyngens bladbille skyld i at mange midt- og vestjyske heder ikke havde blomstrende lyng, da de åd lyngplanterne, men meget af denne lyng er grundet et ihærdigt arbejde ved at komme sig igen.


Lyng