Humle har i godt tusind år været kendt som en af de vigtigste ingredienser i øl sammen med vand, malt og gær, hvor humlen udover at afbalancere smagsstoffer har antibakterielle og anti-svampeegenskaber egenskaber, der er nyttige til forebyggelse af mikrobiel forurening under fermentering i brygningsprocessen og underlagring.
Humlens antibakterielle egenskaber har også historisk været udnyttet i forbindelse med en form for folkemedicin til behandling af sovende problemer, hårtab, angst og betændelse. Puderne blev fyldt med tør humle for at bekæmpe søvnløshed, fremme en dybere og roligere søvn samt mindske angstlidelser. Ligeledes kunne humlen modvirke spredning af lus.
Nylige undersøgelser har også fundet, at humle har positiv effekt på demens grundet indeholdet af antioxidanter, som forhindrer oxidativ stress og kognitiv tilbagegang. Parallelt har en undersøgelse fra 2014 indikeret, at et flavonoid tilskud fundet i humle kunne øge kognitiv funktion. Forskning med test på dyr og på celler i kultur viser, at humle som et naturligt middel kan forebygge kræft, bruges til behandling af diabetes og reduktion af fedme risiko. Disse resultater er dog endnu ikke undersøgt i kliniske forsøg, og på grund af den begrænsede forskning er der p.t. ikke endelig evidens for humlens medicinske egenskaber, og ved behandling eller forebyggelse af en sygdom skal du tale med din læge for at rigtig og korrekt behandling. Husk at alternativ medicin ikke bør bruges som erstatning for lægeordineret pleje, og selvbehandling af en tilstand og undgåelse eller forsinkelse af standardpleje kan have alvorlige konsekvenser.
I natur- og urtemedicin sælges humle dog i stor udstrækning, hvor der reklameres for forskellige sundhedsmæssige fordele ved brug af hunplanternes frugter såsom til behandling af gigt, fibromyalgi, søvnløshed, diabetes, IBS – irritabel tyktarm og Crohns sygdom, mavesår samt problemer forbundet med overgangsalderen. Derudover er der sundhedsmæssige fordele med at drikke øl generelt i moderat mængde herunder bl.a. en reduceret risiko for hjerteanfald hos kvinder og nedsat risiko for nyresten. P.t. er de sundhedsfremmende egenskaber primært eftervist ved dyreforsøg og ved laboratorieforsøg, og kun få isolerede undersøgelser har eftervist effekten for menneskers sundhed.
Tom´s of Maine har udviklet en deoderant baseret på humlens antibakterielle styrke, I Tjekkiet er ølbade en særhed , hvor man kan opleve en dermatologiske afgiftning, og ølkurbadet i familiebryggeri Chodovar i Chodová Planá er f.eks meget populært, hvor de udover ølkurbadet også tilbyder humlebad, der bl.a. hjælper mod søvnproblemer og virker stresslindrende.
Humle har efterhånden også fundet vej til køkkenet som et krydderi i madlavning og som tilbehør til salater, men man skal være forsigtig for humle er meget kraftig. Humlen er en flerårig plante der nærmest visner helt ud om efteråret, hvorpå den om foråret vokser kraftigt frem. De nye, friske skud kan skæres af i ca. 15 cm højde i april og bruges som asparges, tidligere blev de også kaldt "Poor Man Asparagus". De unge humleskud steges forsigtigt i smør og f.eks. hvidløg eller chile for brug i salater eller som garnér til fisk. I bagning kan en lille knivspids af frisk, tørret og snittet blomst tilsættes, hvilket giver en karakteristisk let bittert, frugtig og friskt pust.
Blomsterne (hun-frugterne) bruges også i the, hvor de tørrede, modne humlekegler som kendt fra øl tilskrives terapeutiske effekter som øgning af dannelse af urin (vanddrivende) og renser blodet, fremskynder processen med fordøjelse og udskillelse af urenheder, virker beroligende og reducerer angst og spænding, sænker hjertefrekvensen og reducerer symptomerne på depression. Endelig virker humle på sex hormoner og menstruationscyklussen, lindrer krampe og forhindre udbrud og udvikling af osteoporose.
Humlens antibakterielle egenskaber har også historisk været udnyttet i forbindelse med en form for folkemedicin til behandling af sovende problemer, hårtab, angst og betændelse. Puderne blev fyldt med tør humle for at bekæmpe søvnløshed, fremme en dybere og roligere søvn samt mindske angstlidelser. Ligeledes kunne humlen modvirke spredning af lus.
Nylige undersøgelser har også fundet, at humle har positiv effekt på demens grundet indeholdet af antioxidanter, som forhindrer oxidativ stress og kognitiv tilbagegang. Parallelt har en undersøgelse fra 2014 indikeret, at et flavonoid tilskud fundet i humle kunne øge kognitiv funktion. Forskning med test på dyr og på celler i kultur viser, at humle som et naturligt middel kan forebygge kræft, bruges til behandling af diabetes og reduktion af fedme risiko. Disse resultater er dog endnu ikke undersøgt i kliniske forsøg, og på grund af den begrænsede forskning er der p.t. ikke endelig evidens for humlens medicinske egenskaber, og ved behandling eller forebyggelse af en sygdom skal du tale med din læge for at rigtig og korrekt behandling. Husk at alternativ medicin ikke bør bruges som erstatning for lægeordineret pleje, og selvbehandling af en tilstand og undgåelse eller forsinkelse af standardpleje kan have alvorlige konsekvenser.
I natur- og urtemedicin sælges humle dog i stor udstrækning, hvor der reklameres for forskellige sundhedsmæssige fordele ved brug af hunplanternes frugter såsom til behandling af gigt, fibromyalgi, søvnløshed, diabetes, IBS – irritabel tyktarm og Crohns sygdom, mavesår samt problemer forbundet med overgangsalderen. Derudover er der sundhedsmæssige fordele med at drikke øl generelt i moderat mængde herunder bl.a. en reduceret risiko for hjerteanfald hos kvinder og nedsat risiko for nyresten. P.t. er de sundhedsfremmende egenskaber primært eftervist ved dyreforsøg og ved laboratorieforsøg, og kun få isolerede undersøgelser har eftervist effekten for menneskers sundhed.
Tom´s of Maine har udviklet en deoderant baseret på humlens antibakterielle styrke, I Tjekkiet er ølbade en særhed , hvor man kan opleve en dermatologiske afgiftning, og ølkurbadet i familiebryggeri Chodovar i Chodová Planá er f.eks meget populært, hvor de udover ølkurbadet også tilbyder humlebad, der bl.a. hjælper mod søvnproblemer og virker stresslindrende.
Humle har efterhånden også fundet vej til køkkenet som et krydderi i madlavning og som tilbehør til salater, men man skal være forsigtig for humle er meget kraftig. Humlen er en flerårig plante der nærmest visner helt ud om efteråret, hvorpå den om foråret vokser kraftigt frem. De nye, friske skud kan skæres af i ca. 15 cm højde i april og bruges som asparges, tidligere blev de også kaldt "Poor Man Asparagus". De unge humleskud steges forsigtigt i smør og f.eks. hvidløg eller chile for brug i salater eller som garnér til fisk. I bagning kan en lille knivspids af frisk, tørret og snittet blomst tilsættes, hvilket giver en karakteristisk let bittert, frugtig og friskt pust.
Blomsterne (hun-frugterne) bruges også i the, hvor de tørrede, modne humlekegler som kendt fra øl tilskrives terapeutiske effekter som øgning af dannelse af urin (vanddrivende) og renser blodet, fremskynder processen med fordøjelse og udskillelse af urenheder, virker beroligende og reducerer angst og spænding, sænker hjertefrekvensen og reducerer symptomerne på depression. Endelig virker humle på sex hormoner og menstruationscyklussen, lindrer krampe og forhindre udbrud og udvikling af osteoporose.
Humle forbindes ofte med bitterhed, men det er ikke den eneste grund til at bruge humle selvom bitterhed er vigtigt. Når blomsterne er fuldt udviklet fremstår de med en række overlappende, gulgrønne flader, fastgjort til en separat akse, og ligner små grankogler. Hver af lagene har i bunden af en lille frugt (achene), og i bunden af hver flade er der små gule gennemsigtige kirtler, der er et klæbrigt stof. Meget af værdien af Humle afhænger af overfloden på dette pulverformige stof, som indeholder 10 procent af det bitre stof Lupulin, som giver humlens dens toniske egenskaber. Men humle har foruden bitterstoffer også mange æstetiske dufte, som oftest ønskes ved brug af humle. Men de aromiske olier er mere flygtige og vil forsvinde ved lang tids kogning (som bitterstofferne kræver), hvorfor humle tilsættes i flere tempi alt efter det udtryk der ønskes til sin øl.
Men en øl kan også tør-humles (tilsættes ved fermentering/lagring), hvilket giver en frisk duft i skummet eller endda frisk humlet (frisk plukket humle, der ikke tørres, men i stedet bruges direkte), der giver en græsagtig duft og smag.
Men en øl kan også tør-humles (tilsættes ved fermentering/lagring), hvilket giver en frisk duft i skummet eller endda frisk humlet (frisk plukket humle, der ikke tørres, men i stedet bruges direkte), der giver en græsagtig duft og smag.
