Sår og pleje

Honning til sårpleje har været kendt af både Assyrene (nordlige Irak i Oldtiden), Mesopotamien (landet mellem de to floder Eufrat og Tigris, nu Irak) og Egypterne for mere end 4000 år siden, hvor honning enten blev brugt rent eller i blandinger med ler eller harpiks. Allerede i 1600 f.kr dokumenterede egyptiske skriftkloge om honnings sårhelende egenskaber, og i det græske rige blev honning blandet med olie, dyrefedt, vin eller/og vineddike til lokalbehandling af sår med bomuld som forbinding. Grundlæggeren af den vestlige medicin Hipokrates anbefalede som Dioscorides honning mod en lang række lidelser. I biblen omtales honning mange steder meget positivt som billede på rigdom, sundhed og frugtbarhed, og i Anden Mosebog 3 ver. 8 beskrives ”et land, der flyder med mælk og honning”. Ligeledes har det bland soldater altid været kendt at bruge sukker til sårbehandling og forbrænding.

Sukker har mange af de samme egenskaber som honning, men er mindre klistrende, hvorfor nogle foretrækker at bruge sukker trods honning reelt er bedre, da honning har en række positive egenskaber i relation til (rene) sår:

- Honning er et naturprodukt med antibakterielle egenskaber
- Honning er naturlig antiseptisk
- Et relativt billigt behandlings produkt
- Glimrende alternativ til sårbehandling
- Potentiale overfor resistente bakterier
- Honningen er stærkt hydrofil, hvilket skaber et fugtigt og
helende miljø og stimulerer celleregenereringen.
- Reduserer hævelse og støtter dannelsen af af genoprettende bindevæv
- Mindsker åbenbart smerter under bandageskift idet honningen holder det ramte område fugtigt
- At det skulle være bakteriel resistens er usandsynligt (aldrig set endnu). Selvom honning ikke tåler opvarmning kan det tale gamma-sterilisering
- Gammelt og kendt sårbehandlingsprodukt.
 
Efter gængse forskningsmetoder findes der dog som for langt hovedparten af andet, som bruges i dag, ikke evidens for virkning!

Honning til sårbehandling har da også nogle ulemper som:

- Det kan udløse sårsmerter
- Det er potentiel risiko for allergisk reaktion
- Måske kan der opstå risiko for overfladiske brandsår grunder det store indhold af monosacharider.

Selvom det kan virke klistret og svært at håndtere i et sår renser honning reelt såret når det smøres direkte i riften eller såret. Når sårvæsken kommer i kontakt med honning suger det store sukkerindhold væsken ud af bakterierne i såret hvorpå de går til grunde. Dette kan naturligvis også have en gunstik virkning ved andre urenheder på hus som ved bumser, forbrænding osv. Samtidig sker der en biokemisk forbindelse når sårvæsken kommer i kontakt med honningen, hvor der dannes en gunstig brintoveriltelignende væske, dog i moderat omfang. 

Nogle honning typer er mere effektive end andre, og f.eks er noget af den honning, der kommer fra den New Zealanske busk Manuka særlig effektiv. I 1981 beviste biokemikeren Dr. Peter Molan, at nogle stammer fra Manuka busken indeholder et ekstraordinært kraftfuld og ikke-peroxid antibakteriel aktivitet, der ikke findes i andre honningtyper. Manuka honning unikke antibakterielle egenskaber blev dermed videnskabelig dokumenteret og mærket som Unique Manuka Factor (UMF). I 1990'erne blev den Aktiv Manuka Honning Association (AMHA) oprette primært for at sætte en standard i branchen for at undgå falsk markedsføring af Manuka honning med lidt eller ingen antibakterielle egenskaber. UMF ® er nu varemærkebeskyttet i 46 lande og er den mest anvendte og betroede graderingssystem for medicinsk honning. UMF 10 svarer således til 10% phenols antibakteriel effekt, og medicinsk honning tilstræbes en UMF på mindst UMF 10 – nogle Manuka honninger helt op til en UMF 20 (max).

Et eksempel på godkendt medicinsk produkt er Activon Monuka-honning på tube ligesom Revamil honning serien er særbehandlingscremer med forskellige doseringer af honning.

På samme måde er et særligt produkt - Gelée Royal, brugt i naturmedicin, helsekost og kosttilskud. Bi-dronninger skabes på samme måde som arbejderbier, men de ligger i en større dronningecelle, hvor dronninge larven får en større "madpakke" med i cellen bestående af næringsrig honningsaft, som kaldes Gelée Royal. I Kina har dette tidligere været kendt for et produkt, man bliver smuk af og får et langt liv af, men der findes ikke dokumenteret virkning. Gelée Royal indeholder 67% vand, 12,5% protein, 11% monosakkarider og op til 5% fedtsyrer foruden mineraler, enzymer antibaktielle komponenter og vitaminer, dog ingen fedtopløselige. Det store vandindhold kombineret med mange sukkerarter gør, at produktet hurtigt går i gæring eller går til, hvis ikke det kommer under køling eller konserveres, og normalt indgår Gelée Royal i kapsler, i vokssammenhæng eller på anden måde beskyttet. 

Fra Israel markedsføres en særlig honning LifeMel, der er udviklet på baggrund af tre forskellige nuturmedicin planter. De forskellige LifeMel produkter sælges ud fra den lidelse de virker mod, og markedsføringen viser mange endda berømtheder, der fortæller om deres resultat ved brug af LifeMel. Virkning og effekt er dog ikke videnskabeligt bevist af uvildige.

Behandlingen med honning er effektiv for rifter og sår, men der er meget stor forskel på honning, på honnings kvalitet, indhold af enzymer og andet osv., og er der tale om alvorlige sår eller skader bør man altid søge læge!
Brug af honning til skønhedspleje og hårpleje har været almindeligt kendt i hele historien i alle kulturer. I Ayurveda fra Indien indgår honning i flere skønhedsprodukter, og i Kineseren Chen Nong´s 2200 år gamle bog om urter indgår honning som et vigtigt middel både til behandling af sygdomme og til skønhedsfremme. Tidligere blev blandinger af honning og alkohol brugt til fremme af hårvækst, men i dag ved man at man bør undgå alkohol til hårprodukter.

I dag findes der rigtig mange kommercielle hårprodukter, der har honning som ingrediens. Dette for at forebygge tørhed, forviklinger og brud på hår, undgår hårtab eller modvirke skel og kløe.

Honnings antibakterielle, svampedræbende og antioxidant egenskaber kan med stor sandsynlighed forebygge skalering: forbedre hudsygdomme i hårbunden, hindre skel og kløe samt modvirke hårtab. Selvom dette ikke er evident bevist er det adskillige kilder, der viser særdeles positive resultater, noget både shampoo og balsam industrien har taget til sig. Honning bør dog være den vigtigste ingrediens, og andre ingredienser, der kan skade håret såsom alkohol, bør undgås. Uanset om der er tale om en tør hårbalsam eller en leave-in balsam, kan en honning tilsætning være nyttig.

Et husråd for opnåelse af silkeblødt hår baseret på hjemmelavet hårkur er således en blanding af ½ dl honning med ¼ dl oliven olie, der gnides godt ind i håret og lukkes inde med en plasticpose i 30 minutter, inden hårdet vaskes rent. Selv dansk-amerikaneren Dennis Knudsen anbefaler en hårkur bestående af olivenolie og honning

Honningens rensende og nærende egenskaber gør den velegnet til brug som hudpleje udover til hår og hårbund. Her er det det bl.a i Finland kendt, at bruge specielt groftkrystaliseret honning til saunahonning, hvor honningen eller honningolien smøres på huden efter brusebad, men inden saunabesøg, og glides godt ind specielt på nakke, skuldre og bryst, ligesom ansigtet specielt omkring øjnene masseres. Derpå går man i sauna, og saunastenene kan nu med fordel vandes, hvorpå honningen suger den varme damp. En betydelig del af den finske honningproduktion bruges til dette formål